Skadesnyt: Chelsea-duo misser Newcastle-brag
Chelsea må undvære Levi Colwill og Ben Chilwell til mandagens Premier League-opgør imod Newcastle – det bekræfter Mauricio Pochettino til klubbens hjemmeside.
Skadelisten i Chelsea har fået to nye ansigter.
Den engelske forsvarsduo Levi Colwill og Ben Chilwell er nemlig dømt ude af mandagens kampen imod Newcastle.
Det bekræfter Chelseas manager Mauricio Pochettino på klubbens hjemmeside torsdag eftermiddag.
– Indtil videre er ingen spillere tilbage. Det er den samme situation som i sidste uge. I kender alle skadeslisten, og nu rummer denne også Levi Colwill og Ben Chilwell.
Den engelske venstreback Chilwell døjer med en knæskade, imens midtstopperen Colwill har problemer med tåen.
– Det var hans [Ben Chilwell, red.] knæ, og vi fandt først ud af det efter kampen. Det var det samme med Colwill, hans problem er bare med tåen.
– Vi er nødt til at vente, indtil Chilwell har set en specialist. Vi håber ikke det er et større problem, men jeg foretrækker at være forsigtig lyder det fra Pochettino ifølge klubbens hjemmeside.
Indtil videre er der ingen tidshorisont på skaderne.
Begge spillere har måtte kæmpe med andre skader i løbet af sæsonen, da forsvarsduoen begge har haft problemer med baglåret.
Således rummer skadeslisten i Chelsea, forud for opgøret imod Newcastle, hele ti spillere.
Du kan se kampen imellem skadesplagede Chelsea og Newcastle mandag klokken 21:00 dansk tid. Kampen vises på TV3 Max og Viaplay.
Skadelisten i Chelsea:
Wesley Fofana
Romeo Lavia
Christopher Nkunku
Reece James
Benoit Badiashile
Carney Chukwuemeka
Conor Gallagher
Lesley Ugochukwu
Levi Colwill
Ben Chilwell