Molde slår Brugge – Norge overhaler Danmark
Molde besejrede torsdag belgiske Club Brugge, og Norge overhaler dermed Danmark på koefficientlisten.
Det blev en 2-1-sejr til Molde, da Club Brugge torsdag aften aflagde den norske klub visit i Conference League-regi.
Her var danske Philip Zinckernagel og Andreas Skov Olsen henvist til bænken fra første fløjt, mens Casper Nielsen havde fundet vej til startelleveren.
Kampens første mål fald i det 43. minut, da Molde-angriberen Halldor Stenevik fandt vej til netmaskerne.
Andreas Skov Olsen og Philip Zinckernagel blev begge skiftet ind med lidt mere end et kvarter tilbage af kampen, mens Casper Nielsen i samme ombæring blev pillet ud.
Indskiftningen af de to danskere ændrede dog ikke på kampens udfald, men resultatet blev ændret.
Således fik Maxim De Cuyper gjort det til 1-1 på et straffespark i det 86. minut, men to minutter inde i tillægstiden gjorde Fredrik Gulbrandsen det til 2-1 for hjemmeholdet.
Anders Hagelskær var eneste dansker i spil for Molde.
Det var de to klubbers første af to indbyrdes opgør.
Med sejren til Molde overhaler Norge samtidig Danmark på koefficientlisten, så de danske klubber nu dumper ned på 15. pladsen.
Samtidig vandt Maccabi Tel Aviv over Olympiakos med 4-1, og de danske klubber skal altså passe på Israel, som ånder dem i nakken.
En plads i top 15 sikrer fem europæiske pladser i næste sæson.
Maccabi Haifa spiller nu mod Fiorentina.