Bundesligaen

Medie: Bayern forlænger med fransk teenager

Bayern München ventes senere onsdag at præsentere en kontraktforlængelse med franske Mathys Tel.

Mathys Tel forlænger sin kontrakt med Bayern München.
Foto: Leonhard Simon/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han var kun 17 år gammel, da han i sommeren 2022 skrev kontrakt med Bayern München.

Den i dag 18-årige franske offensivspiller, Mathys Tel, har på sine halvandet år i den sydtyske klub imponeret i så høj grad, at der nu ligger en kontraktforlængelse klar.

Da Tel i juli 2022 skiftede til de sydtyske giganter fra franske Rennes, skrev han under på en kontrakt til 2027. Den kontrakt forlænges nu med to år. Det skriver franske L’Équipe, og flere internationale medier følger trop.

Det er angiveligt interesse fra engelske klubber som Liverpool og Manchester United, der har fået de tyske mestre til sikre, at de råder over stjerneskuddet de kommende fem år.

Mathys Tel spillede i sin første sæson i Bayern München i alt 28 kampe, og med fem mål i 22 bundesligakampe viste han straks fra start sine kvaliteter, selvom han i kun én kamp fik lov at starte inde.

I indeværende sæson har Tel fået spilletid i 20 af Bayern Münchens i alt 24 kampe i den hjemlige liga, ligesom han har spillet samtlige klubbens otte kampe i Champions League.

I weekendens 2-2-opgør mod Freiburg startede han for første gang i sæsonen inde i Bundesligaen. Foruden en scoring markerede Tel sig også ved at spille hele kampen – hvilket er første gang i for den unge franskmand i bundesligasammenhæng.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P