Championship

Lukas Engel med klassekasse i Middlesbrough-comeback

Middlesbrough var bagud onsdag aften mod Nordwich, men vendte opgøret og vandt. Blandt andet takket være mål og assist fra danske Lukas Engel.

Lukas Engel i kamp for Middlesbrough
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Han har kun fået sporadiske indhop de seneste kampe.

Men onsdag aften var Lukas Engel atter at finde blandt manager Michael Carricks udvalgte, da Norwich gæstede Riverside Stadium.

Og Norwich, med Jacob Lungi Sørensen på bænken, kom foran efter 17 minutter ved målræven Ashley Barnes. Gæsterne blev dog reduceret med en mand efter en halv time.

Og så blev der tændt op under Middlesbrough.

Otte minutter før pausen udlignede finske Marcus Forss, og to minutter før pauseteen fuldendte Emmanuel Latte Lath comebacket, da han sendte Middlesbrough foran.

Stillingen var 2-1 ved pausen, og i anden halvleg fortsatte Middlesbroughs dominans mod de ti Norwich-spillere.

Lukas Engel med første Boro-scoring i sejr over Millwall

Og efter en times spil blev der slået et tidligt og langt indlæg fra højre side, som svævede hele vejen bagerst i Norwichs felt. Her kom danske Lukas Engel spænende og tæskede til kuglen første gang.

Engel flugtede på smukkeste vis bolden i nettet, og scorede dermed sit bare andet mål, siden skiftet til det engelske i sommer.

Engels scoring blev den sidste i kampen, og dermed har Middlesbrough ti point op til top seks, som giver adgang til Premier League playoff.

Middlesbrough
Middlesbrough
t t v t t
3 : 1
Slut
Norwich
Norwich
u v v u v
M. Forss
37′
E. Latte Lath
43′
L. Engel
62′
A. Barnes
17′

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P