Championship

Lucas Andersen med ny assist i vigtigt QPR-point

Lucas Andersen satte afgørende fødder for Queens Park Rangers, der onsdag aften spillede uafgjort mod forhåndsfavoritterne fra West Bromwich Albion.

Lucas Andersen får debut i Queens Park Rangers.
Foto: Queens Park Rangers

Lucas Andersen ser ud til at have genfundet fodboldformen i QPR.

Den 29-årige midtbanespiller startede inde mod West Bromwich onsdag aften, og efter bare 17 minutter markerede danskeren sig første gang.

Efter en halvklaring fra West Bromwichs målmand røg bolden ud til Lucas Andersen, som med en skarp centrering fandt Sam Field inde i feltet. 1-0 til QPR.

Det var danskeren tredje oplæg i sin sjette kamp i Championship.

Tolv minutter senere kom der dog en kold klud i ansigtet på QPR, for der havde gæsterne både udlignet og bragt sig i front. Derfor stod det 1-2 ved pausen.

I anden halvleg havde Lucas Andersen sidste fod på en afslutning, som blev ramt med hånden af en forsvarsspiller af West Bromwich. Straffesparket til QPR.

Cifuentes om Andersen i QPR: Har sit bedste fodbold foran sig

Straffesparket blev dog brændt af Michael Frey, og derfor lignede det længe et nederlag til det blå-stribede hjemmehold.

Men ti minutter før tid dukkede Sam Field endnu en gang op og headede QPR på omgangshøjde. Kampen endte 2-2 og dermed er Andersen og co. kun et point over nedrykningsstregen.

Se Lucas Andersens oplæg øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P