Liverpool-kæmpe roser Priske: Nyder at se Sparta Prag
Liverpool spiller torsdag aften mod Sparta Prag i Europa League. Det er samtidig et opgør mellem to klubber, som den tidligere tjekkiske landsholdsstjerne Patrick Berger har tørnet ud for.
Karrieren startede og sluttede i Sparta Prag, men peakede i Liverpool.
Tjekkiske Patrick Berger har et ben i begge lejre, og torsdag møder Sparta Prag og Liverpool i ottendedelsfinalerne i Europa League.
50-årige Berger nåede 196 kampe for Liverpool fra 1996 til 2003, og forud for torsdagens kamp fortæller Berger om englændernes kommende modstandere.
Og det var rigtig skidt i Sparta Prag. Men så kom Brian Priske.
– For at være ærlig, så var det ikke til at holde ud at se Sparta Prag spille for tre år siden. De spillede ikke særlig godt. De havde det svært, men så overtog Tomas Rosicky som sportsdirektør og ansatte en ny træner fra Danmark, Brian Priske, udtaler Patrick Berger til Liverpools hjemmeside.
Og selvom Priske i dag er en succes i Prag, så var begyndelsen ikke nem for danskeren.
Boost for Liverpool: Salah er tilbage– Han havde det svært i starten, men det er klart nok. Han ønskede at ændre måden, de spillede på, og det tager tid. Man har brug for at hente sine egne spillere, og de gav ham tiden, og han lykkedes med at ændre holdet en smule, og det begyndte at give pote.
Priske overtog tøjlerne i 2022, hvor klubben pointmæssigt var i knæ. Sidste år vandt Sparta Prag den tjekkiske liga, og de indtager da også førstepladsen i Tjekkiet.
– De vandt ligaen sidste år, og jeg synes de spiller virkelig god fodbold. Jeg nyder at se dem. De forsøger at angribe, de forsøger at spille langs græsset og spiller hvad man vil kalde moderne europæisk fodbold, slutter Berger.
Henderson fortryder ikke: Rigtigt at forlade LiverpoolPatrick Berger startede karrieren i Sparta Prag i 1991, og skiftede fem år senere til Borussia Dortmund. Året efter skiftede han til Liverpool, som han forlod i 2003 til fordel for Portsmouth.
Karrieren sluttede i 2010. I Sparta Prag.
Kampen mellem Sparta Prag og Liverpool fløjtes op torsdag klokken 18:45 og kan ses på TV2 Sport X og TV2 Play.