Stor Hermansen-redning sikrer vital sejr til Leicester
Leicester kom tirsdag tilbage på sejrssporet efter tre nederlag i træk i den engelske Championship. Det skete med en 0-1 sejr ude over Sunderland, og det var især takket være en fænomenal redning fra Leicesters danske målmand Mads Hermansen.
Leicesters form har været decideret elendig på det seneste.
Championship-topholdet har tabt de tre seneste kampe, og et nederlag tirsdag aften ude mod Sunderland ville for alvor åbne topkampen.
Leicester startede sædvanen tro med danske Mads Hermansen i mål, men var uden forsvarskrumtappen Jannick Vestergaard, som sidder ude med karantæne.
Efter bare 13 minutter kom The Foxes på vinderkurs, da bundrutinerede Jamie Vardy stod på det rigtige sted og kunne heade gæsterne sikkert i front.
Gæsterne fra Leicester havde det meste af spillet i første halvleg, men der blev alligevel ikke scoret mere og stillingen var 0-1 efter de første 45 minutter.
I anden halvleg begyndte Sunderland at presse på for en udligning. Efter 64 minutter sendte hjemmeholdets Trai Hume et tørt hug afsted udenfor Leicester-feltet. Bolden slog i luften, men Mads Hermansen fik den på forunderligvis slået op på overliggeren.
Den 23-årige fynbo holdte hjemmeholdet stangen, og han kom i aktion igen ti minutter før tid, hvor Hermansen endnu en gang afviste et langskudsforsøg fra Hume. Denne gang parrerede han det dykkende skud væk fra Leicester-målet.
Sunderland lykkedes aldrig med at passere den fynske målmand, og dermed vandt Leicester en forløsende sejr og fastholder positionen på duksepladsen i Championship.
Hermansen, Vestergaard og Leicester spiller igen på lørdag, hvor turen går til Hull.