Premier League

Arteta efter storsejr: Elsker måden holdet spillede på

Mikel Arteta var meget tilfreds med Arsenals storsejr over Sheffield United, hvor den spanske manager havde travlt med at rose sit mandskab for den imponerende præstation.

Mikel Arteta efter Arsenals storsejr på 0-6 over Sheffield United i Premier League.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hele 0-6 blev det til mellem Sheffield United og Arsenal mandag aften i Premier League.

Allerede til pause så det slemt ud for Sheffield, da Arsenal efter de første 45 minutter var foran med 0-5.

Storsejren var samtidig også London-mandskabets tredje udekamp i træk, hvor The Gunners har vundet med minimum fem mål.

Det var derfor også en glad Mikel Arteta, som efter kampen snakkede med Sky Sports.

Her havde Arsenal-manageren i hvert fald travlt med at rose sine spillere og deres præstation.

– Jeg elsker måden, som holdet spillede på og med den kvalitet, som vi viste. Det samme med aggression både med og uden bolden, men vi er virkelig glade for måden, vi spillede på, og at vi også holdte et clean sheet.

– Vi er nødt til at fortsætte med det, som vi gør, og jeg er glad for at få nogle spillere som Fabio Vieira og Thomas Partey tilbage. Nu handler det om at bevare momentum.

– Vi vil nyde det i dag, og så handler det om Brentford. Vi vil fortsætte, siger Mikel Arteta til Sky Sports.

Malurt i bægeret: Arteta giver update på Saka og Martinelli

Kampen mellem Arsenal og Brentford spilles lørdag den 9. marts klokken 18.30 på Emirates Stadium.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P