Trippier om holdkammerat: Jeg ville tage ham med til EM
Anthony Gordon har i særdeleshed lagt sin billet ind hos Gareth Southgate, som til sommer skal vælge sin trup til EM i Tyskland, og ifølge holdkammeraten Kieran Trippier burde Gordon komme med.
Fast mand hos et af Premier Leagues tophold.
Det er hvad Anthony Gordon er blevet til, imens den 23-årige englænder brillerer i Englands fineste fodboldselskab.
Det er dog ikke ensbetydende med, at Gordon således er selvskrevet til det engelske landshold, som til sommer spiller med om medaljer ved EM i Tyskland.
Til trods for det, så slår Gordons holdkammerat Kieran Trippier et gedigent slag for, at den unge venstrekant skal med.
– Han har haft en fantastisk sæson, og han har været bundsolid i sine præstationer. Jeg er ikke manageren, men hvis jeg var, så ville jeg helt sikkert vælge ham.
– Han skal bare blive ved med at præstere uden at bekymre sig om England-situationen, fortæller Newcastle-anføreren, Kieran Trippier til Football Writers Association.
I denne sæson har Anthony Gordon optrådt i 26 kampe for The Magpies, hvor det er blevet til ni mål og seks oplæg.
Det var blandt andet noget af det, Kieran Trippier talte om, da Newcastle-profilen vandt prisen som årets fodboldspiller i det nordøstlige England.
Du kan se hele indslaget med Kieran Trippier lige her: