Premier League

Thomas Frank varsler bedre tider: Jeg er en fighter

Thomas Frank og resten af Brentford befinder sig i en svær periode, men den danske manager har ikke tænkt sig at give op.

Thomas Frank sætter ord på den svære periode i Brentford.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

To sejre og ti nederlag.

Det er status for Brentford-manager Thomas Frank og hans mandskab i de seneste 12 Premier League-kampe.

Derfor befinder man sig nu også på 16. pladsen i den bedste engelske række, hvorfra man har fem point ned til Luton under nedrykningsstregen.

Samtidig går Brentford en svær periode i møde, hvor man skal bide skeer med Chelsea, Arsenal, Burnley og Manchester United i de fire kommende kampe.

Thomas Frank har dog ikke tænkt sig at kaste håndklædet i ringen. Tværtimod.

– Jeg er en kæmpe fighter, og mine spillere er kæmpe fightere.

– Når man befinder sig i situationer, hvor tingene går lidt imod én, så er der kun én ting at gøre; rykke tættere sammen.

– Vi gør det her sammen og vi kommer til at kæmpe. Det gør vi, ingen tvivl om det. Vi har brug for fansene. Jeg kan ikke vente, er den danske manager citeret for på Brentfords X-profil.

Brentford skal forsøge at hente point lørdag klokken 16.00, når Chelsea slår vejen forbi.

Den kamp kan ses på TV3 SPORT og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P