
Skidt nyt: Guardiola melder engelsk stjerne ude af derby
Lørdag møder Manchester City bysbørnene og ærkerivalerne fra Manchester United, men City-manager Pep Guardiola får ikke sin engelske landsholdsspiller klar.

Lidt over en halv time i sin comebackkamp.
Så lang tid gik der, inden Jack Grealish måtte lade sig udskifte med en ny skade i midtugens kamp mod Luton Town.
Den nye skade kom i kølvandet på englænderens comeback, efter han måtte lade sig udskifte med en skade mod F.C. København tidligere i februar.
Søndag møder City ærkerivalerne fra den røde del af Manchester, men det bliver uden 28-årige Jack Grealish. Det fortalte Pep Guardiola fredag.
– Nej, han vil ikke være klar til denne weekend. Vi har ikke nogen alternativer, udtaler den spanske manager på fredagens pressemøde.

Grealish var netop kommet tilbage fra en skade i lysken, som han pådrog sig mod FCK 13. februar, og englænderen har generelt været plaget af skader i denne sæson.
– Tilbageslag er en del af i livet, det handler om, hvordan du overvinder dem, udtaler Guardiola.

Jack Grealish missede to kampe i Premier League i efteråret med en baglårsskade. Han er noteret for 14 kampe i den engelske række i indeværende sæson.
Manchester-derbyet spilles søndag klokken 16:30 og kan ses på See og Viaplay.