3F Superligaen

‘PC’ raser over transferguru: Ved ikke hvor han har det fra

Peter ‘PC’ Christiansen har ikke meget tilovers for Fabrizio Romanos meldinger om FCK’s ‘wonderkid’, Roony Bardghji.

'PC' om Fabrizio Romanos meldinger om Roony: Ved ikke, hvor han har det fra
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Roony Bardghji har ikke spillet et eneste minut for FCK i 2024, og Fabrizio Romano mener selv at vide hvorfor.

Onsdag skrev den italienske transferguru på det sociale medie X, at Roony ikke spiller, fordi han ikke gider at forlænge sin kontrakt i F.C. København.

Det blev sportsdirektør i FCK Peter ‘PC’ Christiansen forholdt forud for opgøret mod FC MIdtjylland fredag aften. Og han havde ikke meget tilovers for den journalisten.

– Jeg ved ikke, hvad det er for en person, der kan vælge at gå ud med den slags nyheder. Han har ikke forholdt os dem. Jeg ved ikke, hvor han har det fra, lyder det fra en noget frustreret ‘PC’ til Viaplay.

Frustrationerne gik også udover Viaplay, da spørgsmålene om Roony ikke ville holde. Det blev ‘PC’ en smule træt af.

– Han har skabt sig et flot image, han har mange følgere, og han har en stor forretning. Men det kunne I måske prøve at dykke ned i og finde ud af, hvordan det foregår, for han er jo åbenlyst bedre end jer andre til at drive sig selv frem.

– Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forholde mig til det, jeg kan bare se, at det er hans virke. Det er sådan han arbejder. Han har mange følgere, han er interessant, og så tager I historien op på baggrund af det. Det er virkeligheden i 2024, lyder det fra ‘PC’.

Medie: Bundgaard skulle erstatte Roony i FCK

Roony er igen at finde på bænken, når F.C. København fredag aften gæster FC Midtjylland.

Opgøret startede klokken 19:00, og du kan se med på TV3+ og Viaplay.

Se hele interviewet med ‘PC’ i videoen øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P