Premier League

Frank bekræfter: Midtstopper færdig for sæsonen

Brentford er på en vigtig mission for overlevelse, men fredag bekræfter klubbens danske manager, Thomas Frank, at man må undvære forsvarskrumtappen Ben Mee for resten af sæson.

Thomas Frank i kamp for Brentford
Foto: Paul Terry/AP/Ritzau Scanpix
Denne historie udkom først på campo.dk

Han plejer at få fuld spilletid, når han er på banen.

Men Ben Mee kommer ikke på banen mere i denne sæson for Premier Leagues nummer 16.

Ben Mee udgik af den seneste kamp mod West Ham med en skade i foden, og derfor er den solide engelske stopper ikke til rådighed for Brentford.

Det bekræfter Brentfords manager, Thomas Frank, på pressemøde fredag.

– Desværre, så er Ben Mee skadet og ude for resten af sæsonen, fortæller danskeren på pressemødet ifølge BBC Sports.

– Han fik et brud i hans ankel efter et sammenstød mod West Ham.

Ben Mee i kamp for Brentford
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Frank fremhæver selv, at han har mange forsvarsspillere ude med skader.

Både Rico Henry, Aaron Hickey, Ethan Pinnock, som alle startede inde i sæsonens første kamp mod Tottenham, er ude med skader. Nu er Ben Mee også på skadeslisten.

Flits’bowen’ var spændt: Hattrick ødelægger Brentford

34-årige Ben Mees kontrakt med Brentford udløber til sommer i følge Transfermarkt, så derfor kan Mee have spillet sin sidste kamp i trøjen for The Bees.

Brentford møder lørdag Chelsea på hjemmebane i Premier League. Kampen spilles klokken 16 og kan ses på TV3Sport og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P