Højlund misser Manchester-derby
På søndag løber en kæmpekamp af stablen i Premier League, når de to Manchester-klubber tørner sammen. Det bliver dog uden Uniteds brandvarme dansker.
‘For tidligt’.
Sådan lyder meldingen om danske Rasmus Højlund, der endnu ikke er blevet sin skade kvit.
På torsdagens pressemøde forud for weekendens storkamp, fortæller Manchester United-manager Erik ten Hag, at der ikke vil være nogle ændringer i truppen fra FA Cup-kampen mod Nottingham Forest onsdag.
– Jeg tror ikke, at der er nogle spillere (dem, der er skadet, red.), der er klar til på søndag, så vi må gøre det med dem fra i går (onsdag, red.), lyder det fra ten Hag.
Det betyder, at Rasmus Højlund misser søndagens Premier League-brag mellem Manchester City og Manchester United.
Det bliver den tredje kamp, den danske bomber misser som følge af sin skade.
Han er gået glip af et ligaopgør mod Fulham, som United tabte med 1-2, og onsdagens cup-kamp mod Forest, som ‘The Red Devils’ vandt.
Sidste gang, Højlund var på banen, var imod Luton Town, hvor han fik scoret to gange.
Han har scoret syv mål i de seneste seks kampe, han har været med.
I alt har han scoret 13 mål i 30 kampe for Manchester United.
United-legende med opsang til RashfordUdover den farlige dansker må Erik ten Hag også undvære Harry Maguire, Tyrell Malacia, Anthony Martial, Lisandro Martinez, Mason Mount, Luke Shaw og Aaron Wan-Bissaka.