
Chelsea forlænger og udlejer keeper til Allsvenskan
Chelsea unge målmand Lucas Bergström har torsdag forlænget sin kontrakt i den engelske storklub og er i samme moment sendt på udlån til Sverige for hele sæsonen.

Han har siddet på bænken 22 kampe for Chelsea, men aldrig fået sin debut.
Torsdag har finske Lucas Bergström dog forlænget sin kontrakt med storklubben, og i jagten på spilletid er han udlejet til Brommarpojkarna i Allsvenskan.
Den 21-årige målmands nye kontrakt med Chelsea udløber i sommeren 2025, men der går noget tid, før Chelseas fans kan opleve den høje målmand på Stamford Bridge.
Modsat Premier League så er Allsvenskan en helårsturnering, som starter i marts og slutter i november. Derfor udløber Bergströms lejeaftale i Brommarpojkarna også først ved årsskiftet.
Den 202 centimeter høje målmand kom til Chelsea i 2019 fra Turun Palloseura, også kendt som TPS, i hjemlandet Finland.

Han har tidligere været udlejet til Petersborough, og selvom han fik kampe på førsteholdet i sommerens pre-season, så har han fortsat sin officielle debut til gode for Chelsea.
Brommarpojkarna klarede lige akkurat frisag fra nedrykning i sidste sæson.