Officielt: O’Shea får to kampe som landtræner for Irland
Det irske fodboldforbund har onsdag præsenteret irske John O’Shea som ny midlertidig landstræner for det irske landshold.
To kampe som landstræner for Irland.
Det er så meget, irske John O’Shea kan se frem til i spidsen for det irske landshold.
Onsdag er den tidligere Manchester United-forsvarer præsenteret som midlertidig landstræner, men O’Shea skal ikke gøre sig for godt vant i landstrænersædet.
Han får nemlig kun to kampe.
Det irske fodboldforbund oplyser, at John O’Shea er ansat som midlertidig landstræner til venskabskampene mod Belgien og Schweiz i marts.
I starten af april vil forbundet præsenteret sin nye permanente landstræner, men indtil da er det 42-årige O’Shea som står i spidsen for landsholdet.
O’Shea har tidligere været assistent på det irske landshold og kommer senest fra en assistentrolle på U21-landsholdet.
– Det bliver en stor ære at stå i spidsen for holdet til marts’ landskampe. Som folk ved, så har det altid været en kæmpe ære at repræsenteret mit land. Om det har været som spiller, eller senest som en del af trænerstaben for U21-landsholdet og landsholdet.
John O’Shea får den nuværende Crystal Palace-assistent Paddy McCarthy, som sin højre hånd til de to landskampe i marts.
O’Shea er selv noteret for 118 landskampe for IRland. Han spillede 394 kampe for Manchester United fra 2001 til 2011.