3F Superligaen

Medie: Ingen minutter i 2024 – Roony vil ikke forlænge

F.C. København har ikke givet så meget som ét eneste minuts spilletid til sin topscorer, Roony Bardghji, og transferguruen Fabrizio Romano mener at kende årsagen.

Roony Bardghji
Foto: Samy Khabthani, FCK.DK
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

OBS: F.C. København og sportsdirektør Peter Christiansen har efterfølgende kommenteret og pure afvist denne historie som usand. Det kan du læse mere om her:

‘PC’ raser over transferguru: Ved ikke hvor han har det fra

Oprindelig artikel:

Han er fortsat topscorer i F.C. København, men han har set alle tre kampe i 2024 fra bænken.

Roony Bardghjis 10 mål i indeværende sæson gør ham til topscorer i F.C. København, men endnu har han spilletid i 2024 til gode.

Umiddelbart virker det som en pudsig disponering fra cheftræner Jacob Neestrups side, men der er en forklaring på den manglende spilletid til den svenske juvel.

I hvert fald hvis man spørger transferjournalist Fabrizio Romano.

– Roony Bardghji, besynderlig sag for et af de bedste talenter i Europa. Fra at være topscorer for F.C. København med 10 mål til… Nul minutter i de første kampe i 2024.

– Grunden er, at Bardghji ikke har nogen intention om at underskrive en lang aftale. Fra sommer har han kun 18 måneder tilbage af sin kontrakt, og adskillige topklubber monitorerer ham, lyder det fra Romano.

Den normalt velinformerede transferjournalists forklaring flugter ikke helt med den forklaring, som Jacob Neestrup selv gav, efter han for tredje kamp i streg undlod at benytte sig af Roony i weekendens sejr over FC Nordsjælland.

Roony Bardghji om skifte: Det er sjovt at tænke på

– Roony er en fantastisk spiller, men uanset hvem jeg spiller med, så gør jeg det ud fra det hold, jeg mener er det bedste på dagen. Det er uanset alder og hvad du hedder, men jeg kan godt forstå spørgsmålet og og forstå den undren over, at vores topscorer i Superligaen har spillet nul minutter i 2024.

– Men det helt enkle svar er, at jeg altid spiller med det hold, der er bedst på dagen, sagde Neestrup ifølge bold.dk mandag.

Roony Bardghji fik spilletid i sæsonens første 17 superligakampe, hvor det blev til i alt syv scoringer. Derudover er det blevet til fire kampe og to scoringer i pokalturneringen, ligesom han fik spilletid i tre af gruppespilskampene i Champions League, hvor særligt matchvinderrollen i kampen mod Manchester United i starten af november gav positiv omtale.

Den 18-årige svensker skrev i januar sidste år under på en kontraktforlængelse med F.C. København. En kontrakt der holder hos de danske mestre til og med 2025.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P