FCN præsenter nyt talent – allerede fast del af truppen
Araphat Mohammed skrev under med FC Nordsjælland allerede i januar, men først nu er det 18-årige talents arbejdstilladelse gået i orden.
FC Nordsjælland præsenterer onsdag 18-årige Araphat Mohammed.
Kontrakten mellem FCN og midtbanespilleren blev indgået allerede i januar, men først nu er Mohammeds arbejdstilladelse på plads.
Araphat Mohammed kommer op fra Right to Dream-akademiet i Ghana, og han er allerede begyndt at træne med hos Superligaholdet.
Og den unge midtbanespiller er glad for at være på plads i Danmark.
– Det føles rigtig godt at være her i FC Nordsjælland. Jeg kan ikke vente med at komme i gang. Jeg har allerede været med til nogle træninger og det har været rigtig godt indtil videre. Men naturligvis også hårdt, udtaler Mohammed til klubbens hjemmeside.
Mohammed fortæller, at niveauet til træning er højt, og han ser frem til at give den en skalle på træningsbanen og derved gå den samme vej, som så mange andre før ham.
Ibrahim Osman: Fuld fokus på FC Nordsjælland– Jeg har naturligvis kunne følge med i den rejse, mange af de Right to Dream-spillere, som har været i klubben, har taget. Og det er en kæmpe stor inspiration for mig at se de skridt, de har taget – både i FC Nordsjælland og efterfølgende i de større ligaer, slutter Mohammed.
Mohammed kom til Right to Dream-akademiet i Ghana som 12 årig.