
19-årig HamKam-spiller fundet død i sin lejlighed
Den norske klub HamKam har onsdag meddelt, at den 19-årige Archange Defringan Mondou – i daglig tale bare ‘Akillas’ – er gået bort. Han blev fundet død i sin lejlighed.

En trist nyhed har ramt Norge.
HamKam fra den bedste norske række meddeler onsdag morgen, at 19-årige Archange Defringan Mondou er død.
‘Akillas’, som han også blev kaldt, blev fundet død i sin lejlighed, og dødsårsagen er i øjeblikket ukendt, meddeler den norske klub.
– Det er en meget svær dag for alle involverede, udtaler den daglige leder i HamKam, Bent Svele.
Ivorianske Akillas kom til den norske klub i sommer. Her er han noteret for tre kampe for HamKams andethold i indeværende sæson.
HamKam skriver i pressemeddelelsen, at de ikke har yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.