Serie A

‘NK’ ramte stolpen: Dybalas venstreben er bedre end mit

Rasmus Nissen Kristensen var tæt på at bringe AS Roma i front, da Torino blev nedlagt mandag aften i Serie A efter Dybala-hattrick.

Paulo Dybala og Rasmus Nissen Kristensen for AS Roma
Foto: Tiziana Fabi/AFP/Ritzau Scanpix

Han er noteret for ét mål i 26 kampe for AS Roma.

Mandag aften var Rasmus Nissen Kristensens dog tæt på at komme på måltavlen, men danskeren måtte se sin venstrebensafslutning prelle af på stolpen.

Stillingen var 0-0 på daværende tidspunkt, men AS Roma endte med at vinde kampen med 3-2 over Torino efter en regulær målopvisning fra stjernen Paulo Dybala.

Og danskeren var glad for sin argentinske holdkammerat.

– Jeg ville ønskede, at jeg scorede, men jeg er også virkelig heldig, at Paulos (Dybala, red.) venstreben er bedre end mit, og at det var nok til at tage sejren. Men jeg ville elske at have scoret, udtaler danskeren til AS Romas egne kanaler efter mandagens sejr.

Paulo Dybala bragte Roma foran på straffespark kort før pausen, men Torino udlignede bare få minutter senere. Efter en times spil var argentineren igen på pletten med et flot langskud, og i det 69. minut fuldendte han sit hattrick.

AS Romas spillere efter scoring mod Torino
Foto: Tiziana Fabi/AFP/Ritzau Scanpix

I overtiden scorede Huijsen selvmål, men AS Roma tog alligevel alle tre point, og det glæder den 26-årige Nissen Kristensen.

– Det var en svær kamp mod en god modstander. Jeg er meget glad med de tre point, og jeg synes det var en meget fortjent sejr.

Daniele de Rossi overtog roret i AS Roma i midten af januar, og siden er det blevet til seks sejre og kun et enkelt nederlag til Inter.

Roma-stjerne sikrer tre point i sand opvisning

– Det er godt at fortsætte med at få sejre og få point, point og point. Det er det, som er det allervigtigste. Så tager vi kampene, som de kommer. Det er sådan, vi ønsker at gøre det.

Med sejren indtager AS Roma sjettepladsen i den italienske Serie A. Næste kamp for Kristensen og co. er på lørdag, hvor midterholdet Monza venter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P