Carabao Cup

Guardiola om Carabao Cup: Folk var ligeglade da jeg ankom

Anseelsen af Carabao Cuppen har ændret sig meget siden 2016, hvor Pep Guardiola meldte sin ankomst i engelske Manchester City. Det fortæller manageren på pressemøde.

Guardiola sidder på bænken
Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

“The Mickey Mouse Cup”.

Den engelske ligacup, Carabao Cup, har længe haft et dårligt omdømme blandt fodboldfeinschmeckere, men de dage er forbi.

Sådan lyder det fra Manchester Citys manager, Pep Guardiola, som kommenterede på ligacuppens anseelse i kølvandet på Liverpools finalesejr søndag.

På pressemødet forud for tirsdagens kamp mod Luton i FA Cuppen delte Guardiola en anekdote fra dengang spanieren ankom i klubben i 2016. Her gav den tidligere City-træner Brian Kidd nogle velmente råd til spanieren.

– Jeg husker, at Brian Kidd fortalte mig, “Ah, Carabao Cuppen. Brug ikke for meget tid på den, spil med unge spillere for folk er ligeglade. Sir Alex Ferguson mente altid, at den var ligegyldig”, fortæller Pep Guardiola ifølge Daily Mail.

Guardiola sidder på bænken
Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

Ligacuppens omdømme har fået et gevaldigt nøk op, lyder det fra 53-årige spanier.

– Jeg ved ikke, hvad der er sket de seneste år, men i dag spiller alle hold for at vinde den. Det er blevet virkelig hårdt, slutter manageren.

Klopp efter pokalsejr: Mest specielle trofæ i min karriere

Guardiola har selv vundet Carabao Cuppen fire gange siden ankomsten i 2016. Liverpool vandt turneringen søndag aften efter sejr på Wembley over Chelsea.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P