Premier League

Brighton må undvære stjerne resten af sæsonen

Brighton byder sig til i Premier League, hvor kampen om de europæiske placeringer begynder at spidse til – desværre ser det ud til, at klubben må undvære den japanske stjerne Kaoru Mitoma.

Kaoru Mitoma er efter alt at dømme ude resten af sæsonen - det bekræfter De Zerbi selv.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Kaoru Mitoma er et af Brightons farligste våben.

Nu ser det ud til, at klubben må undvære japaneren resten af sæsonen.

Det fortalte Roberto De Zerbi i hvert fald på pressemødet forud for Brightons FA Cup-opgør imod Wolves onsdag.

– Det er rygskaden, som også holdt ham ude imod Everton. Det er et alvorligt problem. Jeg tror, at det vil tage to eller tre måneder, så han er nok færdig for denne sæson, lyder det fra Roberto De Zerbi.

Den 26-årige japaner kom til Brighton fra den japanske klub Kawasaki Frontale i 2021, og efter et årslangt lejeophold hos Union SG i Belgien, så har den japanske dribledoktor været fast inventar i Brighton-truppen.

I Brighton-trøjen står japaneren noteret for 67 kampe, som har givet et afkast på 13 mål og 14 oplæg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P