21. gang på et år – FCK får stor bøde for pyro

Fodboldens Disciplinærinstans har tirsdag tildelt F.C. København en stor bøde som følge af brug af pyroteknik til udekampen mod Silkeborg IF.

FCKs fans fyrer op under JYSK Park i starten af superligakampen mellem Silkeborg IF og FC København på JYSK Park i Silkeborg søndag den 18. februar 2024.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

F.C. København fik tre point mod Silkeborg.

Tirsdag har Fodboldens Disciplinærinstans også besluttet at klubben får en bøde med hjem fra Søhøjlandet.

Disciplinærinstansen skriver i sin kendelse, at der blev afbrændt 40 styks pyroteknik på FCK’s udebaneafsnit på JYSK Park. Og derfor må klubben nu til lommen.

For FCK er blevet idømt en bøde på 100.000 kroner som følge af afbrændingen mod Silkeborg. Det er F.C Københavns 21. indberetning på 12 måneder, hvor instansen har idømt en bøde til klubben.

Kampen mod Silkeborg blev forsinket i et minut og 40 sekunder som følge af røgen fra afbrændingen, og den tilsyneladende organiserede brug af pyroteknik har indgået i grundlaget for bøden.

FCK byder sig til i toppen: Slår sikkert FC Nordsjælland

FCK har mulighed for at appellere kendelsen til Fodboldens Appelinstans inden for to uger.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P