FA Cup

Simms slukker for Maidstone-eventyret

Ellis Simms garnede tre kasser, da Coventry ekspederede FA-cuppens helt store overraskelse i form af Maidstone ud af den prestigefyldte engelske pokalturnering.

Ellis Simms garnede tre kasser, da Coventry ekspederede FA-cuppens helt store overraskelse ud af den prestigefyldte engelske pokalturnering.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Femte runde blev endestationen for Maidstone.

Det upåagtede mandskab fra den sjettebedste engelske række tog i forrige runde af FA Cup fusen på Premier League-aspiranterne fra Ipswich.

Eventyret i den engelske pokalturnering fik en brat ende, da Ellis Simms allerede havde afgjort kampen efter første halvleg, hvor der stod 3-0, men Coventry fik scoret to ekstra mål til kampens slutresultat 5-0.

De to første kasser fra Ellis Simms blev assisteret af Kasey Palmer.

Først fandt Palmer hattrick-helten med en fræk stikning, hvorefter Simms sikkert passerde en chanceløs Maidstone-keeper.

Coventrys andet mål var ud af samme bog, da Palmer igen sendte Simms dybt, og englænderen igen satte bolden sikkert ind.

Tredje gang fik Palmer igen en rolle i målet, da hans drilske langskudsforsøg voldte Maidstone-keeperen så mange problemer, at Simms snildt kunne følge op på riposten og fuldende sit hattrick.

Til sidst fik Fabio Tavares også sat sit aftryk, da den portugisiskfødte englænder scorede to gange kort ført slutfløjtet.

Danske Victor Torp fk 67 minutters fodbold i benene, da han startede inde for Coventry.

Således er Coventry klar til kvartfinalen af FA Cuppen, imens Maidstones eventyr slutter i femte runde af turneringen.

Maidstone-træner i tårer efter sensation mod Championship

Lodtrækningen finder sted den på onsdag den 28. februar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P