Netflix nægtet adgang: Vil filme Vinicius-dokumentar
Netflix er i færd med at lave en dokumentar om Vinicius Junior, men Valencia vil ikke tillade optagelser på sin hjemmebane, når Real Madrid på lørdag kommer på besøg.
Vinicius Junior har ofte været offer for hadefulde tilråb rundt omkring i La Liga.
Det bliver formentlig også et af temaerne i den kommende dokumentarfilm, som Netflix brygger på.
I dokumentaren kommer der dog ikke til at være friske optagelser fra Valencias hjemmebane, Mestalla – det skriver det spanske medie Marca.
Klubben vil nemlig ikke tillade produktionsselskabet, som følger Vinicius Junior, Conspiracao, adgang til stadion, når Kongeklubben gæster Mestalla.
På lørdag vender Real Madrid nemlig tilbage til netop Mestalla, hvor et af de værste tilfælde af racistiske og hadefulde tilråb rettet imod den 23-årige brasilianer fandt sted.
Tilråbene var af så alvorlig karakter, at kampen midlertidigt måtte afbrydes. Senere har Valencia også givet livslang karantæne til tre Valencia-fans for deres adfærd.
Valencia straffes efter racisme – Vinicius Junior undgår karantæneDet blev til en Valencia-sejr sidst Real Madrid kom på besøg, og Vinicius endte også med at få direkte rødt kort i kampen.
På lørdag ruller bolden nemlig igen, når Real Madrid kommer på besøg. Du kan se kampen på TV2 Sport X og TV2 Play.