3F Superligaen

Elias Jelert om film-anklage: Føler ikke jeg filmer

Elias Jelert blev flået ud i pausen af F.C. Københavns Superliga-sejr imod FC Nordsjælland, da den unge back var uhyre tæt på at få sit andet gule kort.

Elias Jeler på FCK's træningslejr
Foto: campo.dk / Allan Hvid

Èt dumt gult kort, og så ulmede udvisningen for Elias Jelert.

Efter 28 minutters spil var den unge FCK-back rasende over, at FC Nordsjælland fik tilkendt et indkast, som Jelert klart mente burde have været til FCK, og således fik Jelert sit første gule kort.

Blot fem minutter senere var Elias Jelert igen i fokus, da den unge FCK’er lod sig falde på trods af minimal berøring fra Andreas Schjelderup.

Om situationen, hvor flere FC Nordsjælland-spillere gerne have set et andet gult kort til Jelert, fortæller hovedpersonen:

– Min intention er ikke at filme, så jeg føler ikke, at jeg filmer. Jeg synes der er en lille berøring oppe på skulderen, ja, det er ikke meget, men til et andet gult, det synes jeg er overdrevet.

– Om det er film eller ej, det kan diskuteres, men det prøver jeg i hvert fald ikke på, fortæller Elias Jelert til Viaplay efter kampen.

FCK byder sig til i toppen: Slår sikkert FC Nordsjælland

Således så Jacob Neestrup ingen anden mulighed, end at pille Elias Jelert ud i pausen til fordel for Birger Meling.

– Det er sådan det er. Vi vurderede, at jeg var for tæt på, at for et andet gult kort, så vi blev enige om, at det var bedst, at jeg blev taget ud, fortæller Jelert om det at blive pillet ud i pausen.

Elias Jelert er også en af Jacob Neestrups favoritter, da den 20-årige back oftest starter inde for Løverne.

I denne sæson er det blevet til 17 optrædener, hvoraf 16 af dem har været fra start.

FCK spiller næste gang imod FC Midtjylland på fredag klokken 19:00. Du kan se kampen på TV3 Sport og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P