
Bayern har ny sportsdirektør på plads
Bayern München gafler den tidligere RB Leipzig-sportsdirektør Max Eberl – det bekræfter klubben mandag aften.

Bayern München har ny sportsdirektør på plads.
Navnet er Max Eberl og han har tidligere haft tjansen i klubber som RB Leipzig og Borussia Mönchengladbach.
Nu skal den 50-årige tysker tøjle sagerne i Bayern München, som har haft en rodet sæson, hvor klubben noget utraditionelt befinder sig på andenpladsen i Bundesligaen.
– Jeg tilbragte hele min barndom og ungdom i Bayern, så det er meget specielt for mig at vende tilbage til klubben, hvor det hele begyndte, i en ny rolle.
– Jobbet som sportsdirektør er en stor udfordring, som jeg vil tackle med en masse respekt og ydmyghed, men med endnu mere forventning, fortæller Max Eberl til klubbens hjemmeside.
Situationen i Bayern har været tumultarisk, og klubben har også offentliggjort, at Thomas Tuchel er fortid i klubben til sommer.
Det kan du læse mere om lige her:

Arbejdet fortsætter dog, og i skrivende stund har Bayern München otte point op til Bayer Leverkusen, som buldrer derudaf, hvor Xabi Alonso og co. endnu ikke har tabt en kamp.