Ligue 1

Voldsom hændelse i Frankrig: Spiller lagt i kunstig koma

Bordeaux-spilleren Alberth Elis blev lørdag hastet til hospitalet efter en voldsom hovedskade i opgøret mod Guingamp.

Alberth Elis lagt i kunstig koma efter voldsom hovedskade
Foto: Daniel Munoz/Reuters/Ritzau Scanpix

Kampen mellem Bordeaux og Guingamp i den næstbedste franske fodboldrække var ikke mere end 10 minutter gammel, da en voldsom hændelse indtraf.

I en duel mellem Guingamps Donatien Gomis og Bordeauxs Alberth Elis stødte de to spillere hovederne samme i så voldsom grad, at Alberth Elis efterfølgende gik til jorden, hvor han lå helt livløs.

Ifølge France Bleu mistede Elis bevidstheden, men blev efterfølgende stabiliseret på banen, hvorefter han blev fragtet hen til det nærmeste hospital.

Her var man nødt til at lægge Elis i kunstig koma, hvorefter han er blevet opereret. Meldingerne søndag formiddag går dog på, at Alberth Elis efter omstændighederne har det godt.

En af spillerne, der var vidne til hændelsen lørdag, var den tidligere F.C. København-målmand, Karl-Johan Johnsson, som efter opgøret, der blev færdigspillet og endte 1-0 til Bordeaux, var ganske chokeret over hændelsen.

– Jeg må indrømme, at jeg aldrig har oplevet noget lignende i min karriere. Det var virkelig voldsomt og svært, og jeg græd næsten, siger han til France Bleu.

Den 28-årige Alberth Elis skiftede til Bordeaux på en permanent aftale tilbage i sommeren 2022 efter et vellykket lejeophold i klubben.

Kantspilleren fra Honduras står i alt noteret for 60 kampe for klubben med 15 mål og fem assists til følge.

Parterne har fortsat papir på hinanden frem til sommeren 2026.

Medie: Premier League-storklub jagter Tobias Slotsager

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P