Medie: Premier League-storklub jagter Tobias Slotsager
Den talentfulde OB-stopper, Tobias Slotsager, tiltrækker sig nu interesse fra en af de allerstørste klubber i verden.
Han har blot 18 år på bagen, men alligevel har han været en af OB’s store profiler i denne sæson.
Den unge OB-stopper Tobias Slotsager er trådt ind i seniorfodbolden med manér, og det er ikke kun hjemme i den danske andedam, at den talentfulde forsvarsspiller vækker opsigt.
Også i det store udland har flere store klubber fået øjnene op for Tobias Slotsager, der blandt andet på rygtebasis har været sat i forbindelse med den spanske sensationsklub Girona og italienske Juventus.
Men nu skulle en af de allerstørste klubber i verden have meldt sig i rækken af Tobias Slotsager-bejlere. Det skriver Corriere dello Sport.
Mediet beretter således, at Premier League-klubben Liverpool skulle være interesseret i at hente OB-talentet. Det samme skulle i øvrigt gælde for Aston Villa og hollandske Ajax.
Der skulle dog på nuværende tidspunkt ikke være forhandlinger eller lignende om en transfer af Tobias Slotsager.
Tobias Slotsager har blot halvandet år tilbage af sin aftale i OB, som i skrivende stund står til at udløbe i sommeren 2025.
Trods sin unge alder står Tobias Slotsager allerede noteret for 30 kampe i OB-trøjen med en enkelt scoring til følge.
Søndag eftermiddag bliver det formentligt til kamp nummer 31 i rækken, når OB tager imod Brøndby IF. Se OB’s fulde kamptrup til opgøret herunder.
Trupnyt: Midtbanestyrmand tilbage for OB mod Brøndby