International Fodbold

Skandale: Tidligere kinesisk landstræner får livstidsdom

Den tidligere kinesiske landstræner Li Tie har fået livstid i fængsel for at have bestukket sig til tjansen som landstræner – derudover har kineseren også flere matchfixing-sager på sig. Det skriver det engelske medie Mirror.

Den tidligere kinesiske landstræner Li Tie har fået livstid i fængsel for at have bestukket sig til tjansen som landstræner - derudover har kineseren også flere matchfixing-sager på sig.
Foto: Satish Kumar/Reuters/Ritzau Scanpix

En kæmpe skandale har udspillet sig i Kina.

Den tidligere landstræner Li Tie er angiveligt blevet idømt livstid for at have bestukket sig til tjansen som landstræner for det kinesiske landshold.

Dertil forlyder det også, at Li Tie har været involveret i flere matchfixing-sager, som har resulteret i, at hans klubhold er rykket op.

– Jeg er meget ked af det. Jeg skulle have holdt fødderne på jorden og gjort det efter bogen.

– For at opnå gode resultater begyndte jeg at påvirke dommere, bestikke modstanderholdets spillere-og trænere.

– Den opførsel blev til en vane, og til sidst var jeg også en smule afhængig af disse midler, lyder det fra Li Tie ifølge mediet Mirror.

Angiveligt skulle Li Tie have bestukket ledende figurer inden for det kinesiske fodboldforbund med op imod 2,5 millioner danske kroner, så han kunne sikre sig landstræner-jobbet.

Matchfixing-skandalerne var med til at sikre Wuhan Zall oprykning til den Kinesiske Superliga i 2018, da Lie Ties mandskab blev kåret som mestre.

Som aktiv fodboldspiller fik Li Tie 92 kampe for det kinesiske landshold, hvor han spillede som defensiv midtbane.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P