
Sakse og dansker-udvisning i Genoa-sejr over Udinese
Lørdag mødtes Genoa og Udinese i en hæsblæsende kamp, der bød på saksesparkscoring og dansker-udvisning.

Genoa mod Udinese – Morten Frendrup mod Thomas ‘TK’ Kristensen.
I hvert fald det meste af kampen.
‘TK’ spillede nemlig ikke mere end 48 minutter, før han havde raget to gule kort til sig og blev sendt tidligt i bad.
Før det havde Genoa-mandskabet dog bevist, at de sagtens kunne slå et fuldtalligt Udinese-hold, da de formåede at score to mål inden for 40 minutter, hvilket også skulle blive begge mål i slutresultatet 2-0.
Det første mål var en perle scoret på et akrobatisk saksespark af Mateo Retegui, der nu har lavet seks mål i indeværende Serie A-sæson.
Kampens andet mål blev sat ind af Mattia Bani på et hovedstød efter en præcis aflevering indover af Albert Guðmundsson.
Morten Frendrup spillede alle 90 minutter for hjemmeholdet.

Genoa indtager 12. pladsen i Serie A med 33 point, mens Udinese ligger nummer 15 med 23 point.