3F Superligaen

Ny AGF’er: Har set frem til at spille inde på Ceres Park

AGF hentede i januar Jonas Jensen-Abbew til klubben, og den unge forsvarsspiller glæder sig til at spille på Ceres Park for første gang i den hvide trøje.

AGFs Jonas Jensen-Abbew i kamp med Vejles Yeni Ngbakoto under superligakampen mellem Vejle Boldklub og AGF på Vejle Stadion.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

På transfervinduets sidste dag erhvervede AGF sig Jonas Jensen-Abbew i FC Nordsjælland.

Den 21-årige midtstopper fik allerede sin officielle debut i forårspremieren mod Vejle Boldklub.

Men Jensen-Abbew glæder sig endnu mere til søndagens opgør mod FC Midtjylland.

Her har den unge AGF’er nemlig mulighed for at få debut på sin nye hjemmebane, Ceres Park.

– Det glæder jeg mig til – det tror jeg bliver stort. Jeg har set frem til at spille inde på Ceres Park. Nu har jeg jo prøvet det et par gange før, men som udehold. Og det er et fedt sted at være med en superfed stemning – i hvert fald for hjemmeholdet.

– Så jeg ser frem til at få chancen for at spille på Ceres Park i min nye klub for første gang, siger Jensen-Abbew til AGF’s hjemmeside.

Men det er ikke kun klubben og Ceres Park har imponeret Jensen-Abbew.

Den tidligere Nordsjælland-spiller er nemlig glad for modtagelsen af klubbens fans i Aarhus.

– Man kan mærke i byen, at der er fokus og interesse for AGF og for fodbolden. Det har været fedt at komme til en by, hvor fodbolden virkelig betyder meget. Og jeg er blevet taget rigtig godt i mod. Folk på gaden ønsker mig velkommen til byen, og det har været en fed første periode, afslutter den nye AGF’er.

Uwe Rösler: Spændende tider for fodbold i Aarhus

Kampen mellem AGF og FC Midtjylland spilles klokken 18 i Aarhus.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P