Barca bryder dårlig stime og smadrer Getafe
FC Barcelona brød lørdag stimen af dårlige resultater, da Getafe blev besejret hjemme på Estadi Olympic Lluis Companys, som Barca spiller på, mens Camp Nou er under ombygning.
FC Barcelona havde tabt deres seneste to kampe, før Getafe kom på besøg i LaLiga lørdag.
Her var der dog ingen slinger i valsen for catalonierne, der vandt opgøret med 4-0.
Barcas første scoring blev sat ind efter 20 minutter af Raphinha, inden Joao Felix fordoblede føringen på et oplæg fra danske Andreas Christensen i starten af anden halvleg.
Frenkie de Jong ville også lege med og gjorde det til 3-0 efter 61 minutter.
Indskiftede Fermin Lopez lukkede og slukkede ballet med sin scoring til 4-0 et minut inde i tillægstiden.
FC Barcelona ligger nu på andenpladsen i LaLiga med et enkelt point foran Girona – men også med en kamp mere spillet.
Højlund er savnet: United taber til Fulham efter sent dramaFC Barcelona spiller næste gang mod Athletic Bilbao søndag den 3. marts.