Serie A

VK fik fuld spilletid i sikker Bologna-sejr over Verona

Victor Kristiansen spillede hele kampen, da Bologna uden de store problemer vandt fredag aften over Hellas Verona i Serie A.

Bologna i opgøret mod AC Milan i Serie A.
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix.

Bologna trak sig sejrrigt ud af opgøret mod Hellas Verona, da italienerne vandt med 2-0 hjemme.

Danske Victor Kristiansen spillede hele kampen, mens Jens Odgaard startede på bænken for Bologna.

Ingen af de to danskere fik dog nogen stor hovedrolle i fredagens Serie A-opgør.

Efter 27 minutter var det 21-årige Giovanni Fabbian, som kunne sende hjemmeholdet i front, da han scorede til 1-0.

20 minutter inde i anden halvleg var Fabbian endnu engang involveret, da italieneren leverede en assist til schweiziske Remo Freulers scoring til 2-0 i det 65. minut, der blev kampens sidste.

Selvom Bologna var sikkert i front blev det ikke til nogle minutter for Jens Odgaard, som så til fra bænken under hele kampen.

Serie A-angriber på skadestuen efter biluheld

Bolognas sejr betyder, at italienerne efter 26 kampe ligger på fjerdepladsen med 48 point i Serie A.

Viktor Kristiansen og Bolognas næste kamp er mod Atalanta søndag den 3. marts.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P