Uwe Rösler: Spændende tider for fodbold i Aarhus
Den karismatiske AGF-træner Uwe Rösler ser frem til kampen imod FC Midtjylland på søndag, hvor han glæder sig til at mærke den vanlige støtte hjemme på Ceres Park.
Det var ikke den forårspremiere Uwe Rösler og AGF havde ønsket sig.
Imod nedrykningstruede Vejle endte det med en 0-0-deler, hvor fodbolden ikke ligefrem sprudlede ud af de to mandskaber.
Til trods for det, så er AGF-træneren fortrøstningsfuld, og tyskeren glæder sig til at se alle på Ceres Park, når FC Midtjylland kommer på besøg.
– Vi håber at mærke den støtte, vi altid mærker, på søndag. For vi har brug for den. I hjemmekampe gælder det om at bruge hjemmebanefordelen både på tribunen og banen. På de dage arbejder vi sammen – holdet, spillerne og tilskuerne – i jagten på sejr.
– Det er spændende tider for fodbold i Aarhus. Vi har sat os selv i en god position. Vi har semifinalen i pokalturneringen forude og meget fodbold at spille endnu. Og vi har brug for jeres støtte, lyder det fra Uwe Rösler til AGF’s hjemmeside.
Undgår karantæne: AGF-profils advarsel annulleresMed deleren i Nørreskoven blev aarhusianerne overhalet af FC Nordsjælland, som slog Lyngby med 3-2 i søndags.
For at spille sig op på medalje-pladserne har AGF i skrivende stund syv point op til FC Midtjylland og F.C. København, som ligger på henholdsvis anden-og tredjepladsen.
Bolden ruller på Ceres Park på søndag, når AGF får chancen for at hale ind på FC Midtjylland.
Husk, at du altid kan få det store overblik over alle fodboldkampe, som vises i dansk fjernsyn på campo.dk’s TV Guide.