
Medie: Saudi-Arabien jagter disse PL-stjerner
Saudi-Arabien er klar til at hoste op med vanvittige summer for at sikre sig tre Premier League-stjerner.

Saudi-Arabien vil tappe Manchester for alt, hvad fodbold-byen har at byde på.
I hvert fald skulle de fire PIF-klubber i Saudi-Arabien være klar til at smide kæmpebeløb efter tre Manchester-stjerner.
Det drejer sig om Kevin De Bruyne i City, Raphael Varane og holdkammeraten Casemiro i United.
PIF-klubberne i Saudi Pro League er Al-Hilal, Al-Ittihad, Al-Nassr og Al-Ahli, som bliver drevet af det saudiske sportsministerie.
Således er disse klubber også parate til at forgylde Manchester-klubberne.
Ifølge journalist Ben Jacobs vil det koste PIF-klubberne mere end 100 millioner pund, hvilket svarer til lige knap 900 millioner danske kroner at lande Citys belgier.
Alle fire PIF-klubber er interesserede i De Bruyne, imens Al Hilal kigger på Casemiro, og Al Ittihad og Al-Nassr lurer på Raphael Varane.
