Medie: Bayern regner med at miste forsvarsstjerne
Real Madrid og Alphonso Davies skulle allerede være enige – således mangles der bare, at Bayern også kan se sig tilfredse med handlen.
Bayerns hurtigløber er formentlig snart løbet væk.
Således rapporterer den tyske journalist Florian Plettenberg.
Bayern München forventer angiveligt ikke, at Alphonso Davies forlænger sin kontrakt med klubben, og at han er mere tilbøjelig til at forlade klubben til sommer.
I hvert fald har Bayern Münchens sportsdirektør, Christoph Freund og canadierens agent haft et møde, som primært omhandlede Davies’ fremtid.
Dertil forlyder det, at Real Madrid og Alphonso Davies allerede skulle være enige om en kontrakt, dog er de to klubber endnu ikke blevet enige.
Med canadierens kontraktudløb i sommeren 2025, så vil den spanske kongeklub også forsøge at banke prisen godt og grundigt i bund.
Ifølge Plettenberg, så vil Real Madrid maksimalt betale 372 millioner kroner for Davies.
I Bayern-tiden er det blevet til 180 kampe, som har givet et afkast på ni scoringer og 28 oplæg.