Premier League

United med dårlig nyt: Højlund ude med skade

Rasmus Højlund kommer ikke i aktion for Manchester United i de kommende uger. Den danske angriber er skadet.

Rasmus Højlund er ude med en skade, skriver Manchester United fredag
Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Rasmus Højlund er skadet og ukampdygtig, skriver Manchester United fredag.

Dermed kan Højlund ikke fortsætte sin målstime for storklubben, for hvem han har scoret seks kampe i streg i Premier League.

Manchester United skriver følgende nyhed på sin hjemmeside:

Rasmus Højlund går glip af Manchester Uniteds Premier League-kamp mod Fulham på lørdag på grund af en muskelskade. Det forventes at holde ham ude i to til tre uger.

Dermed står Højlund også til at misse opgøret mod ærkerivalerne fra Manchester City den 3. marts.

Danmark spiller landskampe mod Schweiz og Færøerne den 23. og 26. marts, hvilket Manchester United-angriberen således burde kunne deltage i.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P