Trods nederlag: AC Milan videre i Europa League
AC Milan gæstede torsdag aften Rennes, hvor hjemmeholdet fra Frankrig jagtede sensationen, efter milaneserne vandt det første opgør 3-0. Rennes formåede at vinde kampen 3-2, men røg dermed stadig ud af turneringen.
Det var noget nær umuligt for Rennes.
Efter det første opgør, hvor AC Milan slog Rennes med 3-0 på San Siro, var det en gigantisk opgave, der ventede det franske mandskab torsdag aften.
Selvom franskmændene formåede at vinde opgøret 3-2, røg de ud af Europa League med det samlede resultat 5-3 i AC Milans favør.
Rennes var foran i tre omgange, men mål af Luka Jovic og Rafael Leao gjorde, at franskmændene aldrig formåede at skabe sensationen.
Franske Benjamin Bourigeaud gjorde ellers sit for at slå gæsterne ud af turneringen, da han lavede alle tre mål for Rennes.
Så selvom det ikke var nogen stor dag på kontoret for danske Simon Kjær, der var en del af AC Milans forsvar, der lukkede tre mål ind, kan milaneserne stadig rejse hjem til Italien med smil på læberne.
Næste gang AC Milan skal i aktion er søndag den 25. februar, når man får besøg af Atalanta i Serie A.