Medie: Thibaut Courtois er tilbage i april
Real Madrid-målmandens længe ventede comeback kan blive en realitet om lidt over en måned, lyder det fra en anerkendt journalist.
Han har ikke spillet en gældende kamp for Real Madrid siden den 4. juni 2023.
Efter sommerpausen blev Thibaut Courtois skadet, og siden da har han misset 45 kampe for ‘Kongeklubben’, hvor ukrainske Andriy Lunin har vikarieret i målet.
Men nu er der lys forude for den belgiske målmand. Ifølge Fabrizio Romano kan han nemlig være sin skade kvit tidligere end forventet – hvis alt går efter planen.
Romano skriver på det sociale medie X, at Courtois genoptræningsforløb går godt, efter han igen er med til holdets træninger.
Klubben vil gøre alt for ikke at forhaste den 31-årige keepers tilbagevenden, men alligevel lyder de positive nyheder på, at Courtois kan være sin skade kvit allerede i april.
Skulle det ske, vil det sige, at Courtois er tilbage fra sin skade en måned tidligere end først forventet.
Ramos før Bernabeu-retur: Jubler ikke imod RealReal Madrid må dog fortsat undvære Courtois, når ‘Los Blancos’ søndag møder Sevilla i LaLiga.
Den kampen bliver fløjtet i gang klokken 21:00 og bliver vist på TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY.