Medie: Så meget tjener Brøndby på Salech-salg
Brøndby IF står til at tjene millionbeløb på salget af Yousef Salech, som er blevet skippet afsted til svenske IK Sirius.
Torsdag aften kunne Brøndby IF offentliggøre salget af Yousef Salech.
Den 22-årige angriber skal fremover tørne ud i Allsvenskan for IK Sirius, hvor han skifter til med øjeblikkelig virkning.
Klubben melder intet om transfersummen, men det løfter bold.dk nu sløret for.
Ifølge mediets oplysninger får Brøndby IF omkring tre millioner kroner for salget af Salech.
Angriberen har i denne sæson været udlejet til SK Beveren, som spiller i den næstbedste række i belgisk fodbold.
Her er det blevet til spilletid i 19 kampe, og han står noteret for en enkelt scoring, som blev sat ind blot seks minutter inde i sin debut.
SK Beveren er ejet af Global Football Holdings (GFH), som også ejer Brøndby IF.
Yousef Salech kom til Brøndby IF fra HIK i 2021. Siden da er det blevet til spilletid i 11 kampe for den danske angriber.
Video: OB har omklædningsrum klar til Brøndby-bragBrøndby skal igen i aktion i Superligaen søndag, når de lægger vejen forbi Nature Energy Park og tørner sammen med OB.
Kampen starter klokken 16:00 og bliver vist på 6’eren og discovery+.