Kæk Lindstrøm om returkamp: Har aldrig tabt i Barcelona

Jesper Lindstrøm fik onsdag aften de sidste tyve minutter i den første ottendedelsfinale mod Barcelona. Og tre uger er der returopgør, og Lindstrøm har gode erfaringer fra Barcelona.

JEsper Lindstrøm for Napoli
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er to år siden, Lindstrøm sidst spillede i Barcelona.

Dengang vandt han 2-3 med tyske Eintracht Frankfurt i kvartfinalen i Europa League – om få uger er danskeren tilbage.

Denne gang med italienske Napoli, hvor den 23-årige dansker skal spille returopgøret i ottendedelsfinalen i Champions League.

Onsdag aften spillede Napoli 1-1 i det første møde, og den 12. marts går det løs i returopgøret i Catalonien.

– Det er et svært sted at spille. Nu har jeg spillet der én gang, og jeg har aldrig tabt i Barcelona, udtaler en smilende Jesper Lindstrøm til Viaplay efter onsdagens kamp.

Jesper Lindstrøm for Napoli
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

– Ej, det bliver en sindssyg svær kamp, de er jo et sindssygt stærkt hold, men vi er Napoli, og vi kan også lide at spille fodbold.

Den tidligere Brøndby-kant har da også planen klar for, hvordan Napoli trækker sig sejrsrigt ud af returkampen mod Barcelona.

– Vi skal bare give den gas, og vi har ikke noget at tabe. Vi skal spille røven ud af bukserne, så skal vi lave nogle mål, og så kommer vi forhåbentlig hjem med en sejr, og så er vi videre.

Officielt: Napoli fyrer cheftræner – afløser på plads

– Men en kamp ad gangen. Nu har vi en kamp mere i weekenden, og den skal vi fokuserer allermest på. Og så tager vi den derfra, slutter Lindstrøm.

Jesper Lindstrøm og Napoli møder Cagliari på udebane i Serie A søndag klokken 15 , og det er den første kamp i den italienske liga under klubbens nye cheftræner Francesco Calzona.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P