Esbjerg fB henter tidligere Schalke-talent
Esbjerg fB meddeler torsdag aften, at man har hentet en norsk midtbanespiller, der støder til med øjeblikkelig virkning.
Esbjerg fB forstærker sig på midten af banen.
Den vestjyske klub meddeler torsdag, at man har hentet norske Mikail Maden til klubben.
22-årige Maden kommer til klubben med øjeblikkelig virkning og har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til sommeren.
Mikail Maden skriver under på kontrakten efter et træningsforløb, hvor han har vist sig frem i Esbjerg.
– I Mikail Maden får vi en dygtig spiller og en målrettet og dedikeret fyr ind i truppen, som vi hilser velkommen.
– Sportsligt har Mikail de seneste uger efterladt et rigtig godt indtryk, og der er ingen tvivl om, han er en god fodboldspiller. Han er både god med bolden og til at passe på den, og de kvaliteter passer fint ind i det, vi gerne vil i EfB, så vi er tilfredse, fortæller cheftræner Lars ‘Lungi’ Sørensen til klubbens hjemmeside.
Hovedpersonen selv er glad for at have fået muligheden for at danne sig et indtryk i Esbjerg fB, inden han skrev under på aftalen.
– Jeg er meget glad for at have fået mulighed for at skrive kontrakt med EfB, som er en stor klub. Jeg ser frem til at møde fansene på det smukke Blue Water Arena, og jeg vil arbejde hårdt for, at vi kan lykkes med en oprykning til sommer, siger Mikail Maden til klubbens hjemmeside.
Mikail Maden har tidligere været tilknyttet Schalke 04’s ungdomsafdeling og andethold, inden han blev skippet afsted til norske Fredrikstad på en fri transfer i august 2022.
Han har stået uden klub siden starten af januar.
Medie: Så meget tjener Brøndby på Salech-salgEsbjerg fB tager hul på forårssæsonen i 2. Divisionen den 10. marts, når AB gæster Blue Water Arena.
Esbjerg ligger øjeblikkeligt på førstepladsen i 2. Divisionen med et forspring på 11 point ned til FC Roskilde.