3F Superligaen

Ralf Pedersen: Ikke vigtigt om jeg er assistent eller chef

Ralf Pedersen skal i gang med at finde sig et nyt job, efter at han onsdag har meldt ud, at han stopper i Randers FC. Og det kan gå flere veje, siger han til campo.dk.

Foto: Randersfc.dk

Ralf Pedersen skal finde et job, hvor energien vender helt tilbage det.

Det er essensen af den beslutning, han over noget tid har truffet, og hvorfor han stopper i Randers FC som assistenttræner.

Det er vigtigt, at jeg har en masse energi

– Jeg har været i Randers FC i 4,5 år, hvilket har været fedt at være en del af. Jeg kan mærke, at for at være mig selv så skal jeg havde en masse energi. Og det kan jeg også mærke, at det er der lidt mindre af lige nu, siger Ralf Pedersen, der samtidig slår fast, at der ikke er noget dramatisk over sit stop.

– Det er stadig med åbne arme og kram og gode relationer. Der er intet, der ligger under det her.

Nu søger han nye udfordringer, som der onsdag stod i artiklen på Randers FC’s hjemmeside, og det kan gå lidt i flere retninger for den rutinerede fodboldmand.

– Jeg har jo ikke bare lige ringet i går og sagt, at nu stopper jeg. Det har været undervejs i noget tid, og det har vi haft en snak om. Men når jeg begynder at tænke tanken, så er der noget om det.

– Det er ikke vigtigt, hvad det bliver. Det er vigtigt, at jeg har en masse energi. Det er vigtigt, at jeg kan mærke det der drive. Og det er ikke fordi, jeg ikke har haft drive i Randers. Det skal bare være noget mere.

– Jeg har ikke noget på hånden, da det er rimeligt nyt. Nu tager jeg det stille og roligt. I fodboldens verden kan der gå fem dage, fem uger eller fem måneder. Det må vi se. Jeg vil allerhelst fortsætte indenfor fodbolden, men om det er som assistenttræner eller cheftræner er ikke vigtigt, siger han.

Ralf Pedersen har tidligere været assistenttræner i Viborg FF, mens han har stået med cheftræneransvaret i Kjellerup.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P