Premier League

Premier League-spilopmager: 100 procent værre i dag

Neal Maupay er kendt som noget af en provokatør i Premier League, og det går ikke ubemærket hen på sociale medier, hvilket franskmanden også får at mærke.

Neal Maupay er kendt som noget af en provokatør i Premier League, og det går ikke ubemærket hen på sociale medier, hvilket franskmanden også får at mærke.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Neal Maupay får tit skabt røre, når han er i Premier League-aktion.

Det får også tit konsekvenser, men ifølge hovedpersonen selv, så er det online-had, som Maupay og andre professionelle fodboldspillere udsættes for i dag, markant værre end det før har været.

Det fortæller han til BBC.

Neal Maupay er kendt som noget af en provokatør i Premier League, og det går ikke ubemærket hen på sociale medier, hvilket franskmanden også får at mærke.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

I nyere tid husker tilhængere af Premier League formentlig franskmandens kopi af James Maddisons dart-jubelscene, som også resulterede i klammeri imellem de to.

Du kan se hændelse i videoen over artiklen.

Det er dog langtfra første gang, at Neal Maupay kommer i fedtefadet på grund af sine provokationer.

Efter en kamp mod Arsenal, hvor Neal Maupay scorede jublede den 27-årige angriber ved at gnide sine øjne, som om han græd, ud mod Arsenals fans.

Foto: Glyn Kirk/Reuters/Ritzau Scanpix – Dette billede er ikke fra kampen imod Arsenal, men samme jubelscene, som fik Arsenal-fans til at rase imod Maupay.

– Jeg kom hjem og fik et opkald fra klubben, der sagde ‘hør, der sker en masse online. Vi anbefaler, at du deaktiverer dine sociale medier, hvis du har lyst.’

I kommentarsporene på Maupays sociale medier var der kommentarer, som truede franskmandens familie.

En bruger skrev:

Din familie bliver angrebet senere i dag, bare vent og se.

Herefter blokerede den tidligere Brighton-angriber brugeren, som dog vendte tilbage med denne besked:

Tror du, at du er sikker bare fordi du blokerer mig? Jeg dræber dig og din familie.

Hændelsen var af så voldsom karakter, at Neal Maupay tog kontakt til Brighton.

– Det var meget foruroligende. Jeg ringede til klubben og sagde ‘Hør her, vi bliver nødt til at gøre noget, for hvad nu hvis den fyr virkelig kommer hjem til mig?’, fortæller til BBC.

Neal Maupay har spillet 151 Premier League-kamp, hvor det er blevet til 32 mål, 10 oplæg og en hulens masse ballade.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P