Klopp i pausen: Bad spillerne om tage det med ro

Liverpool vandt onsdag aften over Luton, men det holdte hårdt for Jürgen Klopps mandskab, som var bagud ved pausen. Efter kampen var den tyske manager yderst tilfreds med sit mandskab.

Jürgen Klopp gestikulerer i kampen mellem Liverpool og Luton
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau ScanpixQ

Tolv skud på mål i første halvleg, men kun tre inden for rammen.

Der var bekymrede miner på Anfield onsdag aften, da Liverpool gik til pause nede med 0-1 mod nedrykningstruede Luton Town.

I anden halvleg var der dog mere at smile af for hjemmeholdet, som vandt kampen 4-1. Jürgen Klopp kunne lide, hvad han så fra sit mandskab – også i første halvleg.

– En exceptionel kamp. Jeg kunne lide, hvad jeg så i store dele af første halvleg, men jeg kunne se at gutterne og tilskuerne ikke var så ligeså begejstret, udtaler Klopp efter kampen ifølge BBC Sports.

Kampen var ikke særlig gammel, da Luis Diaz brændte en friløber, og senere i første halvleg kom flere pæne tilbud. Men alle blev misbrugt.

– Vi startede okay, og man er også nødt til at vænne sig til en modstander. Så scorede de deres mål, men alt var godt lige indtil, vi kom til den sidste tredjedel, so fik vi for travlt.

Liverpool overvinder Luton-chok i ny målfest

Liverpool var bagud ved pausen efter Chiedozie Ogbenes føringsmål. I pausen bad Klopp sine spillere om at slappe lidt af.

– Jeg fortalte gutterne, at det havde været en topindsats, og at de var nødt til at være rolige i de afgørende momenter. Og så kom der festfyrværkeri og fantastiske mål.

– Det var en fantastisk aften. Bare virkelig god, slutter manageren.

Liverpool spiller søndag eftermiddag finale mod Chelsea i Carabao Cup. Kampen fløjtes op klokken 16 og kan ses på TV3+ og Viaplay.

Premier League | Runde 26
| Anfield | 21 feb 202420.30
Liverpool
Liverpool
v v t v v
4 : 1
Slut
Luton
Luton
v v u t t
V. van Dijk
56′
C. Gakpo
58′
L. Díaz
71′
H. Elliott
90′
C. Ogbene
12′

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P