Ingen Salah: Klopp laver fem ændringer mod Luton
Liverpool og Luton tørner sammen onsdag aften i Premier League, og Jürgen Klopp må se bort fra en lang række af holdets stjerner. Se holdopstillingerne her.
Ikke én, ikke fem, men ti skadede spiller.
Det er så mange af klubbens førsteholdsspillere, Jürgen Klopp må undvære til onsdagens kamp mod Luton.
Skadeslisten tæller prominente navne som Dominik Szoboszlai, Trent Alexander-Arnold, Alisson Becker, Thiago Alcantara, Darwin Núñez, Diogo Jota og Mohamed Salah.
Derfor har Jürgen Klopp måtte gøre brug af bredden i sin trup, når Luton gæster Anfield onsdag aften.
Fem ændringer har Klopp lavet på sin startopstilling, siden weekendens sejr over Brentford. Ind er kommet Joe Gomez, Cody Gakpo, Harvey Elliot, Ryan Gravenberch og Jarell Quansah.
Kampen fløjtes op klokken 20:30 og kan ses på TV3MAX og Viaplay.