Bundesliga-fans vinder! DFL trækker sig
Den Tyske Fodboldliga, DFL, har netop offentliggjort, at forbundet har trukket sig fra en handel, som indebar, at en privat investorer angiveligt ville smide en milliard euro, hvilket svarer til lige knap syv og en halv milliarder danske kroner, i Bundesligaen og 2. Bundesligaen.
Fansene har vundet i Tyskland.
Efter massive protester imod en handel, som Den Tyske Fodboldliga, DFL, gerne ville indgå med en privat investorer, så ser det nu ud til, at handlen er kollapset.
Det fortæller DFL i en pressemeddelelse.
– En succesfuld fortsættelse af processen synes ikke længere mulig i betragtning af de aktuelle udviklinger.
– Selvom der er stort flertal for den erhvervsmæssige nødvendighed af det strategiske partnerskab: Den tyske professionelle fodbold står midt i en krise, der ikke kun er mellem klubberne i DFL, men også delvist inden for klubberne mellem professionelle, trænere, fanskarerne, hvilket med stigende voldsomhed truer kampafviklingen, konkrete kampforløb og dermed konkurrencens integritet, skriver DFL i deres pressemeddelelse.
Aftalen skulle angiveligt have givet et privat firma, som hedder CVC, otte procent af omsætningen, som Bundesligaens TV-rettigheder ville trække ind over en 20-års periode.
Til gengæld ville firmaet investere op til en milliard euro, hvilket svarer til lige knap syv og en halv milliarder danske kroner, i at markedsføre Bundesligaen og booste værdien af TV-rettighederne.
Du kan se flere eksempler på de protester, som har præget Bundesligaen og 2. Bundesligaen i den seneste tid lige her:
Stol på banen afbryder Bundesliga-kamp:
2. Bundesliga-kamp afbrydes af tennisbolde, som bliver kastet på banen: