Premier League

Avis: Ratcliffe udfordret stort i første transfervindue

Financial Fair Play sætter en stopper for, hvor meget Manchester Uniteds nye medejer kan investere til sommer. Manglende Champions League-deltagelse kan også koste på spillerfronten.

Sir Jim Ratcliffe kan ikke bare bruge en masse penge til sommer på spillerindkøb, skriver engelsk avis
Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Han er kommet ind og ejer omkring 28% af klubben.

Og selvom han også sidder på det sportslige ansvar på Old Trafford, kan Sir Jim Ratcliffe og hans millard-selskab INEOS ikke bare investere i spillere til sommer.

Det skriver den engelske avis The Telegraph onsdag.

Altså et tab på cirka to milliarder danske kroner

Avisen sætter rammerne op for Ratcliffe, hvor også en manglende kvalifikation til Champions League til sommer kan få store konsekvenser for Uniteds transfervindue.

Klubben har nemlig brugt 555 millioner £ i de seneste tre sommervinduer, og i henhold til Premier Leagues ‘bæredygtighedsregler’ må klubber maksimalt tabe £105 millioner over en treårig periode. Og det er her, Ratcliffe kommer i bekneb.

Især også hvis der mangler en indtægt på +40 millioner £ fra Champions League i næste sæson.

Ratcliffe har brugt en milliard på at tage kontrol over den sportslige del af Manchester United, men de mange indkøb i de seneste vinduer, har altså kostet.

Der er brugt 420 millioner £ i de foregående to somre på spillere Rasmus Højlund, Casemiro og Antony ligesom Ole Gunnar Solskjær fik spillere for 135 millioner £ i form af Jadon Sancho, Raphael Varane og Cristiano Ronaldo. Det har samlet set givet et tab på 215 millioner £ i den periode.

Altså et tab på cirka to milliarder danske kroner.

Efter weekendens sejr i Premier League er Manchester United placeret på en sjetteplads med fem point op til fjerdepladsen i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P