Arteta: Vi kunne ikke røre dem – alt gav frispark
Mikel Arteta var ikke tilfreds efter nederlaget til Porto i Champions League-ottendedelsfinalen, hvor den spanske manager ikke mente, at hans spillere fik lov til at være fysiske overfor Porto-spillerne.
Arsenal havde ikke ét eneste skud på mål imod Porto.
Det var ikke ligefrem den start på Champions League-ottendedelsfinalerne, som Mikel Arteta og Arsenal havde håbet på.
– Vi manglede trussel, mere aggression specielt når vi havde bolden på den sidste tredjedel, så vi skal justere nogle ting, for vi kan gøre det endnu bedre.
– Der er mange ting vi kan gøre meget bedre, vi kommer til at spille på hjemmebane, vi kender dem bedre, og vi ved, hvad vi kan forvente af dem.
– De er godt organiseret defensivt, og de forstyrrer vores rytme hele tiden. Det lignede, at vi ikke kunne røre dem. Der blev dømt frispark hele tiden, fortæller Mikel Arteta efter kampen til TNT Sports.
I kampen blev der i alt dømt 36 frispark, hvoraf 22 af dem var til Portos fordel.
Portos Galeno afgjorde kampen i de døende sekunder, da brasilianeren på smukkeste vis krøllede bolden op i højre målhjørne.
Du kan se alle mål og highlights fra første etape af ottendedelsfinalen imellem Arsenal og Porto lige her:
Fra skurk til helt: Arsenal taber efter klassemål fra GalenoReturopgøret finder sted på Emirates Stadium den 12. marts.